Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO 1 Computerrummet - ramme og regler

SPILLERUMMET PÅ GRØNHØJGÅRD
 

KÆRE FORÆLDRE,
 

Vi er i gang med at opgradere spillerummet i SFO’en for at skabe en bedre og mere
tidssvarende oplevelse for børnene. Dette er en proces, hvor vi afprøver nye tiltag og
løbende evaluerer, hvad der fungerer bedst.
 


UDVÆLGELSE AF SPIL
Vi udvælger spil ud fra fire kriterier: 

Sikkerhed, Aldersfleksibilitet, Fællesskab og Engagement.
 

Sikkerhed: Vi sikrer, at spillene er trygge for børnene. Det betyder, at vi undgår spil med realistisk vold, blod og uhensigtsmæssige chatfunktioner, hvor børn kan komme i kontakt med fremmede. Vi prioriterer spil, hvor børnene ikke udsættes for skræmmende elementer, og hvor interaktionen sker i et trygt fællesskab. Tegneseriepræget eller konkurrencebaseret kamp kan være tilladt, hvis sjov og strategi er i fokus, og det understøtter en positiv spiloplevelse samt fairplay.
 

Aldersfleksibilitet: Vi vurderer spil ud fra indhold frem for udelukkende aldersanbefalinger. Aldersgrænserne er vejledende, men vi tager højde for, hvordan spillet fungerer i praksis i SFO'en. Vi ser på spillets sociale og læringsmæssige potentiale og vurderer, om det kan spilles i en tryg og ansvarlig kontekst. Hvis et spil kan spilles i Fællesskab og bidrager til en positiv oplevelse, kan vi godkende det, selvom den anbefalede aldersgrænse egentlig er højere end børnenes alder.
 

Fællesskab: Vi prioriterer spil, der understøtter samarbejde og sociale relationer. Børnene skal have mulighed for at spille sammen.
 

Engagement: Spillene skal være sjove, motiverende og gerne indeholde elementer af strategi, problemløsning eller kreativitet. Vi har derfor indskrænket spiludvalget for at sikre høj kvalitet og gode oplevelser for børnene.
 

BOOKINGSYSTEM OG SPILLETIDER
Stuehuset (0. klasse) har nu én spilletid på 60 minutter og kan kun spille om fredagen. Den længere spilletid giver dem mulighed for at fordybe sig i spillene, nå længere i baner og øve brugen af controllers, mus og tastatur i et roligere tempo med færre skift.
 

Kvistbørnene (1., 2. og 3. klasse) kan booke én times spilletid pr. dag i ét af to tidsrum: 13:30-14:30 eller 14:30-15:30. Spillerummet er åbent for dem mandag til torsdag, og de kan ikke spille to dage i træk, hvilket sikrer, at flere børn får mulighed for at deltage.
Dette nye system skaber en bedre fordeling af spilletiden og giver børnene mere tid til at fordybe sig i spillene, samarbejde med hinanden og udvikle deres færdigheder.
 

INDRETNING
Vi arbejder løbende på at forbedre spillerummets visuelle udtryk. Det er en proces, hvor vi gradvist implementerer nye initiativer for at skabe en indbydende og tematisk indretning, der understøtter spiloplevelsen og gør rummet rart at være i. Derudover træner vi børnene i at holde øje med klokken i forbindelse med deres spilletider, så de får en bedre forståelse af tid og planlægning. Vi tror på, at disse ændringer vil bidrage til en endnu bedre oplevelse i spillerummet.


Se teksten i PDF format herunder 
 

Kontakt
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at tage fat i
Rasmus fra GHG
MED VENLIG HILSEN
PERSONALET PÅ
GRØNHØJGÅRD

Dokumenter

PDF beskrivelse af computerrum

Shape Created with Sketch.