Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Grønhøjgård SFO

Logo

 

 

På vores Facebook side Grønhøjgård kan man se mange flere billeder - du kan følge linket her

 

INFORMATION OM GRØNHØJGÅRD SFO

 

Opstart på Grønhøjgård:

Der er mulighed for en stille og rolig opstart på Grønhøjgård fra den

1. august. Af erfaring anbefaler vi at lade jeres børn begynde i SFO i uge 31 (fra tirsdag d. 1.8.) for at få en uge, hvor de kan lære personalet og de andre børn at kende, før de starter i skolen.

Vi har struktureret denne uge, så personalet fra Stuehuset samles med børnene to gange om dagen, for bl.a. at spise mad sammen. Vi ønsker at børnene får kendskab til de forskellige aktiviteter, de har mulighed for at deltage i. Derudover planlægger vi særlige aktiviteter for de nye 0.klasser, f.eks. leg med faldskærm mm., hvor børnene får mulighed for lære hinanden at kende.

Aktiviteter:

Grønhøjgård kan tilbyde en stor mængde alsidige aktiviteter, idet vi har gode udendørsforhold med bl.a. boldbaner, bålhus, hoppepude og en masse legeredskaber, der kan bruges både sommer og vinter. Indendørs er der værksteder med ler, syning, træ, og andet, som planlægges efter lyst og interesse. Vi har en multisal og en lade, hvor der oftest er boldspil og andre aktive lege.

Vi har vores egen 20 personers bus, som vi bruger til at køre på ture så tit det er muligt. Turene kan både være planlagte og spontane.

Ind- og udkrydsning:

På Grønhøjgård bruger vi AULA’s komme/gå system. Det betyder at børnene skal trykke sig ind på en skærm, når de kommer og ud igen, når de går hjem.

I systemet kan I som forældre angive, hvis jeres barn skal sendes afsted på et bestemt tidspunkt eller slet ikke kommer. I har også mulighed for skrive, hvis en anden person afhenter jeres barn.

Det er vigtigt, at vi får disse informationer!

Morgenåbning:

Vi åbner kl. 6:00 for alle børn fra 0. til 8. klasse. Børn i 4. klasse og opefter skal dog tilmeldes via pladsanvisningen. 
Vi serverer et sundt morgenmåltid frem til kl. 7:15 og der er både plads til at lege, spille bold i multisalen og for at starte roligt op i fjernsynsstuen.

 

Følgeordning:

Da Grønhøjgård ligger et lille stykke fra skolen, har vi følgeordning. 
Om morgenen følger vi børnene i skole kl. 7:45 og om eftermiddagen henter vi 0. og 1. klasserne på skolen.

Forældrekontakt:

Det er vigtigt, at I indimellem kommer og siger ”hej” når I henter jeres børn, således at vi kan bevare kontakten med hinanden. I er altid velkomne til at tage fat i personalet for en snak.

Afhentningssituationen:

Da Grønhøjgård har fantastiske gode udearealer og en masse spændende aktiviteter rundt om på hele gården, kan det somme tider tage lidt tid at hente sit barn. Vi løser det ved fælles hjælp. For børnenes skyld, er det godt at have god tid når I henter, så I kan se hvad der foregår på gården og hvad jeres børn er optaget af.

Legeaftaler:

Vi opfordrer til, at legeaftaler aftales hjemmefra, dagen i forvejen.

Sygdom:

Syge børn dvs. børn med feber eller smitsomme sygdomme, kan ikke modtages på SFO’en. 
Som mange andre institutioner bliver vi også af og til ramt af lus. Vi vil gerne opfordre til at børnene jævnligt bliver tjekket for lus og kæmmet. 
Børn som har fået konstateret lus, skal straks i behandling.

Påklædning:

Husk altid praktisk udetøj, regntøj, indesko samt skiftetøj i jeres barns garderobe. Vi forventer, at barnet selv kan vurdere, hvor meget overtøj der er behov for i en given vejrsituation.

Glemmekasser findes i garderoben, og vi opfordrer til, at I sætter navn i tøjet.

Solcreme:

Vi forventer at barnet er smurt ind i solcreme hjemmefra ved behov.

Forsikring:

Grønhøjgård har ingen selvstændig forsikring på det enkelte barn. Det er derfor familiens ansvar, at barnet er forsikret.