Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læring og trivsel

 

Smil

LKT (Læring, Kontakt og Trivsel) har til formål at styrke elevers læring, trivsel, kontakt og deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber. Funktionen understøtter skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer og bidrager til, at børn og unge oplever sig som værdifulde deltagere i både faglige og sociale sammenhænge.

LKT-vejlederen arbejder forebyggende, understøttende og koordinerende i tæt samarbejde med ledelse, lærere, pædagoger, ressourcepersoner, PPR og forældre. Indsatsen retter sig både mod enkelte elever, elevgrupper, klasser og de professionelle omkring dem, alt efter hvad der vurderes nødvendigt. Visitation til LKT tilbud foregår i TRESS (Team Ressourse).

LKT skal bidrage til at:

  • udfordringer med trivsel, såsom uro, bekymringer, utryghed eller ensomhed
  • konflikter eller hård tone i klassen eller i frikvarteret
  • behov for støtte til fællesskab, relationer og samarbejde
  • situationer, hvor frustration eller adfærd gør skoledagen vanskelig
  • behov for aftaler og strategier, der gør skoledagen mere overskuelig for eleven, gruppen eller de professionelle omkring dem
  • skabe overblik over indsatser og behov
  • sikre en fælles retning og mere ensartede greb omkring trivsel, adfærd og inklusion
  • understøtte samarbejdet mellem skole og hjem, når der er behov
  • sikre, at aftaler og indsatser bliver fulgt op og justeret, så de virker i praksis
  • styrke deltagelsesmulighederne for elever i udsatte positioner
  • understøtte positive læringsfællesskaber og trygge deltagelsesrum
  • kvalificere medarbejderes handlemuligheder i komplekse børnesager
  • medvirke til tidlig opsporing og tidlig indsats

LKT-vejlederen kan blandt andet:

LKT-funktionen tager afsæt i et ressource- og udviklingsorienteret børnesyn, hvor barnets adfærd forstås i kontekst og hvor fokus rettes mod samspillet mellem barn, fællesskab og læringsmiljø. Funktionen bygger på en antagelse om, at stærke deltagelsesmuligheder, tydelige voksne og fleksible læringsmiljøer øger både trivsel, udvikling og læring.

 

PAF

Antimobbestrategi

Mobning accepteres under ingen omstændigheder på skolen eller i SFO.

Det er vigtigt at både forældre, skole og SFO samarbejder om at give børnene en bevidsthed om, at alle har et medansvar for at foregribe mobning.

Medløberen og den passive iagttager har også et ansvar.

Det er formålet med denne strategi at alle på Bramsnæsvigskolen; personalet, eleverne og forældrene skal vide, hvad de skal gøre, når de møder mobning.

Det er skolens opgave i samarbejde med forældrene at medvirke til at alle børn trives i hverdagen.

Det er vigtigt, at børnene lærer at tage gensidigt hensyn til hinanden og lærer at respektere hinanden for det de er, selv om de har forskellige interesser, synspunkter og opfattelser.

På skolen er vi opmærksomme på det enkelte barns trivsel i hverdagen og griber ind, når vi oplever, at et barn ikke trives.

Læs mere om skolens Antimobbestrategi ved at klikke på linket.

Dokumenter

Antimobbestrategi

Shape Created with Sketch.